Velkommen til vores hjemmeside og præsentation af vores hus som er beliggende i et fredfyldt lukket område mellem Alicante og Cartagena på den berømte 5* La Finca golf PGA mesterskabsbane, som hører til blandt de 5 bedste baner i Spanien.
Afstand: Der er 30 minutters kørsel fra Alicante lufthavn, 30 minutter til Murcia lufthavn og 10 minutter til mange store hvide og brede sandstrande.
Der er restauranter, cafeer og indkøbsmuligheder få minutters gang fra villaen.
Badestrandene har blå flag og hører til blandt de bedste i Europa.
Området er af WHO klassificeret som et af de sundeste klimaer i Europa. Her er et meget varieret klima med varme somre og korte milde vintre hvilket giver en årlig gennemsnitstemperatur på 20°.
Golfbaner er virkelig gode og der findes mere end 25 spændende golfbaner i området.
Villaen er nyopført og på 156 m². Grunden er på ca. 556 m². Villaen er i 2 etager og eksklusivt indrettet med designer møbler.
Stueetagen består af entre med gæstetoilet, lækker dagligstue med pejs og satellit tv. Stor spisestue i forbindelse med stor overdækket terrasse. Åbent køkken med alle hårde hvidevarer inkl. vaskemaskine/tørretumbler. 2 dobbelte soveværelser med skabsplads og lækkert badeværelse inkl. badekar og brus.
1.sal består af master bedroom med tilhørende badeværelse og direkte udgang til stor ugenert solrig tagterrasse.
Omgivelserne:
Vi har privat parkering med carport, privat lækker pool med jacuzzi, stor flisebelagtterrasse ca. 300 m², have med grøn beplantning med sol og skygge pladser. Derudover hører der til området et stort lukket og meget børnevenligt poolområde med børnebassin.
Sengepladser:
Der er 6 sengepladser fordelt i 3 dobbeltværelser hvoraf 2 er med enkeltsenge.
Er du til golf eller strand eller bare til at dase på kanten af vores egen pool og jacuzzi er vores hus et godt valg.
Vi håber at du får et godt indtryk på de næste sider og glæder os til at høre fra dig.